Fritidsjobforløb
Målgruppe
Unge der er 13-15 år og bor i Vejleåparken eller Vildtbanegård I eller II.
Indhold
Et fritidsjobforløb varer ca. 4 måneder, hvor en ung ansættes hos os i Fælles om Ishøj og arbejder hos en af de arbejdspladser, vi samarbejder med. Den unge arbejder ca. 4 timer ugentligt.
Mod slutningen af forløbet har vi fokus på, at den unge fastansættes på den arbejdsplads, hvor den unge har været i fritidsjobforløb, hvis både den unge og arbejdspladsen ønsker det.
Under fritidsjobforløbet afholdes løbende samtaler med den unge, forældre og arbejdspladsen for at sikre, at forløbet går godt. Den unge deltager også i to workshops sammen med andre unge fritidsjobbere.
Vi ansætter årligt ca. 18 unge over 2 perioder.
Henvisning til fritidsjobforløb sker i samarbejde med relevante fagpersoner og folkeskolerne: Strandgårdskolen, Gildbroskolen og Vejlebroskolen.
Der er løbende udskiftning i hvilke arbejdspladser, vi samarbejder med. Tidligere samarbejdspartnere er bl.a.: Normal i Waves og Ishøj Bymidte, Hermans Hule i City 2, Salon DMC i Vejleåparken, Ishøj Kulturium Bibliotek, Arken, Dagplejen og Cafe Korn i Waves.
Kontakt
Ali Jahouh, boligsocial koordinator
21 36 15 30
Pernille Seeberg, boligsocial koordinator
31 56 23 71
